Tilbage til vidensbanken
Blog · · 2 min læsning

Sådan opretter du et blog-indlæg i WordPress

Sådan opretter du et blog-indlæg i WordPress
Del in f @

Skal du i gang med at skrive blogindlæg til din hjemmeside – og er du ny i WordPress?
Så er du landet det rette sted. I denne guide gennemgår vi trin for trin, hvordan du opretter, skriver og udgiver et blog-indlæg i WordPress.

Tip fra Webza: Vi anbefaler, at du arbejder fra en computer og bruger en opdateret browser som Google Chrome eller Mozilla Firefox for den bedste oplevelse.

1. Log ind i WordPress

Start med at logge ind i WordPress’ kontrolpanel ved hjælp af dine loginoplysninger.

wpadmin0

2. Opret og strukturér dine kategorier

Inden du begynder at skrive indlæg, er det vigtigt at have styr på, hvordan dit indhold er opdelt.

  1. Gå til menuen i venstre side
  2. Hold musen over Indlæg
  3. Klik på Kategorier
Displaying category information on your WordPress website | HostPapa

Redigér standardkategorien

WordPress opretter automatisk kategorien Ukategoriseret. Den anbefaler vi, at du tilpasser:

  • Ændr navnet til fx Blog
  • Fjern korttitlen (slug), så WordPress selv genererer en ny
  • Vælg Ingen som forælderkategori, hvis Blog er din primære kategori
  • Tilføj gerne en beskrivelse – det er ikke et krav, men en fordel for SEO

Når du er færdig, klikker du på Opdater.

3. Opret et nyt blog-indlæg

Nu er du klar til at oprette dit første blog-indlæg.

  1. Gå til Indlæg
  2. Klik på Tilføj nyt
https://wordpress.org/support/files/2018/10/add-new-post.png

4. Udfyld indholdet i indlægget

I redigeringsvinduet skal du tage stilling til følgende:

  • Overskrift – titlen på dit blog-indlæg
  • Indhold – selve teksten i artiklen
  • Uddrag – en kort teaser, som vises i oversigter (valgfrit)

I højre side skal du desuden:

  • Vælge den relevante kategori (fx Blog)
  • Tilføje tags, hvis du ønsker det (ofte brugt til SEO)
  • Uploade et Udvalgt billede, som vises sammen med indlægget

5. Udgiv dit blog-indlæg

Når indlægget er klar, klikker du på Udgiv øverst til højre.

Hvis du i stedet ønsker at:

  • gemme indlægget som kladde eller
  • planlægge udgivelsen til et senere tidspunkt

kan dette også gøres fra samme område.

Dit blog-indlæg er nu oprettet og udgivet.

Læs også

Mere fra vidensbanken