Gratis SEO-tjek
af din hjemmeside.

Skriv dit domæne, og få en gratis SEO-analyse af din forside. Vi henter den live og fortæller hvad Google og AI-modellerne møder: titel, overskrift, sitemap, struktureret data, spærrede robotter og svartid. Svaret kommer på få sekunder, uden at du opretter dig.

Svar på få sekunder · ingen oprettelse · målt frem for gættet. Tjekket kører i WSEO, vores eget SEO-værktøj.

webza.dk målt
100af 100
  • ✓Titlen er på plads
  • ✓Beskrivelsen er der, 142 tegn
  • ✓Én klar overskrift
  • ✓6 AI-robotter tjekket, ingen spærret
  • ✓Sitemap, robots.txt og llms.txt fundet
  • ✓Serveren svarer på 55 ms
Vores eget website, målt med tjekket her den 21. september 2026. Uredigeret, også hvis det havde set skidt ud.
Under 2 sek.fra domæne til svar
6AI-robotter tjekkes mod din robots.txt
0 krog ingen mailadresse påkrævet
Livedin rigtige forside, ikke en kopi

Hvad er en SEO-analyse?

En SEO-analyse er en gennemgang af hvad en søgemaskine møder, når den henter din side. Ikke hvad du håber der står. Hvad der faktisk kommer tilbage.

Det lyder banalt, indtil man prøver. En side kan se helt rigtig ud i browseren og samtidig bede Google om ikke at vise den, fordi et plugin satte en linje ind under en opdatering for halvandet år siden. Ingen opdager det, for siden virker jo. Den slags finder man ikke ved at kigge på den.

Analysen falder i tre dele. Det tekniske: kan siden hentes, læses og forstås. Indholdet: svarer den på det folk søger efter, og med de ord de bruger. Og så en tredje del, som de fleste tjek stadig ikke kigger efter: må sprogmodellerne læse med.

Tjekket her måler den første og den tredje del på din forside. Den anden kræver at nogen læser teksten og ved hvad forretningen lever af. Det gør vi hellere sammen med dig end med en algoritme.

En analyse udefra kan se om fundamentet er i orden. Den kan ikke se hvad du bliver fundet på, hvad du får klik fra, eller hvor du ligger. De tal findes kun i din egen Search Console, og dem skal du give adgang til.

Uden værktøj

Test af hjemmeside:
fem ting du selv kan tjekke.

En test af hjemmesiden behøver ikke et værktøj. Fem af de fejl der koster mest, finder du selv på ti minutter med en browser.

Tjekket her gør det samme automatisk. Men det er sundt at vide hvad der bliver kigget efter, også når nogen sender dig en rapport.

01

Søg på dit eget navn

Skriv site:ditdomæne.dk i Google. Kommer der ingen sider frem, er du ikke indekseret, og så er alt andet ligegyldigt.

02

Læs din egen titel

Se hvad der står i browserens fane. Er det «Hjem» eller «Forside», fortæller du hverken Google eller et menneske hvad siden er.

03

Åbn din robots.txt

Skriv /robots.txt efter dit domæne. Står der Disallow: /, beder du alle om at holde sig væk.

04

Tæl dine H1

Højreklik, vælg «vis kildekode», søg efter <h1. Der skal være præcis én.

05

Mærk efter på farten

Åbn siden på mobil på 4G. Tager det over tre sekunder før der står noget, er det et problem der koster besøgende.

Eller lad tjekket gøre det hele på under to sekunder. Test min hjemmeside

Hvad vi ser efter

SEO-tjek af hjemmeside:
det vi måler på din forside

Ingen estimater og ingen gætterier om søgevolumen. Vi henter siden, læser den, og fortæller hvad der står, og hvad der mangler.

Det Google læser først

  • Titlen: findes den, og bliver den klippet af i søgeresultatet
  • Metabeskrivelsen, som afgør om folk klikker
  • Overskriften: én H1, ingen, eller fem
  • Om siden beder Google om ikke at vise den

Om AI-modellerne må læse med

  • Seks AI-robotter tjekkes mod din robots.txt: GPTBot, ClaudeBot, PerplexityBot og flere
  • Om der ligger en llms.txt
  • Struktureret data: det AI-svar bruger til at forstå hvad siden er

Grundlaget og farten

  • Sitemap og robots.txt: findes de overhovedet
  • Alt-tekster på billederne på forsiden
  • Hvor lang tid din server er om at svare

Ikke en karakter, men en besked

Sådan lyder et fund

De fleste tjek giver dig et tal mellem 0 og 100 og lader dig selv regne ud hvad du skal gøre. Du får en sætning pr. fund, på dansk, sorteret efter hvad der sprærrer mest.

Kritisk

Der er ingen H1 på forsiden

Overskriften er det tydeligste signal om hvad siden handler om.

Advarsel

Titlen er for lang

63 tegn. Over 60 bliver den klippet af i søgeresultatet.

Advarsel

Ingen struktureret data

JSON-LD er det der lader Google og AI-modeller forstå hvad siden er, ikke bare hvad der står.

I orden

Serveren svarer hurtigt

293 ms

De fire fund er klippet ud af ét rigtigt tjek, kørt på forsiden af en af Danmarks største webshops den 21. september 2026. Ordlyden er ikke skrevet om for at lyde bedre her: det er præcis den, du selv får at se.

5 ud af 7

Vi kørte tjekket på ti af Danmarks største webshops den 21. september 2026. Syv af dem svarede. Fem havde ingen H1 på forsiden, og én havde slet ingen titel.

Det er ikke små virksomheder uden budget. Det er den slags, der bliver fundet ved at køre et tjek, og ikke ved at kigge på siden. Din egen tager et sekund.

Det de andre tjek ikke kigger efter

Må ChatGPT og Googles
AI-svar læse dit website?

Bliver du ikke læst, bliver du ikke citeret. Og rigtig mange danske websites spærrer robotterne ude uden at vide det.

Seks robotter, ikke en formodning

GPTBot, ClaudeBot, PerplexityBot og tre til, tjekket mod din rigtige robots.txt.

Vi siger hvad der er spærret

Og hvad det betyder i praksis, på dansk, uden tekniske omveje.

Og hvad der mangler

Om der ligger en llms.txt, og om din struktureret data kan læses af en model.

Ærligt om grænsen

Hvad et gratis
SEO-tjek ikke kan.

Forsiden, ikke hele websitet

Tjekket ser på din forside, ikke på de tre hundrede andre sider. Og det kan ikke se dine egne tal: hvilke søgninger du bliver vist på, hvad du får klik fra, og hvor du ligger.

Vil du have hele websitet gennemgået og dine egne tal med, er det dét WSEO gør: du logger ind med Google, og crawleren går hver eneste side igennem med over tredive tjek.

Vil du hellere have os til at gøre arbejdet, kan du bede om rapporten på mail efter tjekket. Så kigger vi den igennem og vender tilbage.

Uden oprettelse

Hvad der sker med
dit domæne bagefter.

Der er ingen oprettelse, fordi der ikke er brug for en

Tjekket henter din forside og din robots.txt udefra, ligesom Google gør. Til det skal vi ikke bruge din tilladelse, og derfor beder vi ikke om den. Du skriver dit domæne, og du ser resultatet. Der er ingen mailadresse, ingen adgangskode og ingen mail bagefter, med mindre du selv beder om rapporten.

De fleste gratis SEO-tjek viser dig en karakter og gemmer resten bag en formular. Det her er hele resultatet, med det samme.

Vi gemmer fire ting, og ingen af dem er dine

  • Dit domæne, så vi kan se hvilke websites der bliver tjekket
  • Datoen for tjekket
  • Karakteren, altså hvor mange af de otte tjek der bestod
  • Hvor du kom fra, altså om du klikkede fra Google, LinkedIn eller et link

Selve resultatet ligger i hukommelsen i ti minutter, så du kan genindlæse siden uden at vi henter dit website igen. Derefter er det væk. Vi gemmer ikke din IP-adresse, ikke indholdet af dine sider, og vi giver ikke noget af det videre.

Så er der ikke mere at tænke over. Skriv dit domæne. Test min hjemmeside

Ofte stillede spørgsmål

Det folk plejer
at spørge om

Hvad er forskellen på et SEO-tjek og en SEO-analyse?+

Et SEO-tjek er den hurtige udgave: et automatisk kig på din forside, som tager få sekunder og viser om grundlaget er i orden. En SEO-analyse går i dybden med hele websitet, dine søgeord og dine konkurrenter. Tjekket her er det første. Det andet er det WSEO gør, når du har forbundet din Search Console.

Hvordan laver jeg en gratis SEO-analyse?+

Skriv dit domæne i feltet øverst på siden. Vi henter din forside live og viser hvad der er i orden, og hvad der spærrer. Det tager et sekund eller to og kræver ingen oprettelse.

Hvordan laver jeg en test af min hjemmeside?+

Du kan bruge feltet øverst, som tester din forside automatisk. Vil du gøre det i hånden, tager det ti minutter: søg site:ditdomæne.dk i Google, læs din titel, åbn din robots.txt, tæl dine H1 og mærk efter på farten på mobil.

Er SEO-tjekket gratis?+

Ja. SEO-tjekket er gratis, og du behøver hverken oprette dig eller give os en mailadresse for at se resultatet. Vil du have rapporten sendt på mail, kan du bede om det bagefter. Du får det samme at se på skærmen uanset hvad.

Hvor lang tid tager det?+

Et par sekunder. Vi henter din forside og din robots.txt live og måler på det, der rent faktisk kommer tilbage. Der er ingen kø og ingen ventetid.

Hvad bliver der tjekket?+

Titel, metabeskrivelse, H1, noindex, sitemap, robots.txt, llms.txt, struktureret data, alt-tekster, mængden af tekst, serverens svartid, og om de seks store AI-robotter er spærret ude af din robots.txt. Alt sammen på din forside.

Hvorfor kun forsiden?+

Fordi et tjek, der crawler hele dit website, tager minutter og koster penge at køre. Forsiden fortæller, om grundlaget er på plads, og det er næsten altid dér, fejlene sidder. Vil du have alle sider gennemgået, kræver det WSEO. Så crawler vi hver eneste side og lægger fundene i én prioriteret liste.

Kan jeg se mine placeringer i Google?+

Ikke i det gratis tjek. De tal findes kun i din egen Google Search Console, og dem kan vi ikke se udefra. I WSEO logger du ind med Google, og så henter værktøjet dine egne målte tal, altså klik, visninger og placeringer, i stedet for at gætte.

Gemmer I noget om mit website?+

Ja, fire ting: dit domæne, datoen, karakteren og hvor du kom fra. Det er dem, vi tæller tjek med, så vi kan se om nogen bruger siden. Selve resultatet ligger kun i hukommelsen i ti minutter, så du kan opdatere siden uden at vi henter dit website igen. Vi gemmer ikke din IP-adresse og ikke indholdet af dine sider. Beder du om rapporten på mail, gemmer vi også din adresse og hvad vi målte, så vi kan sende den og følge op. Intet af det bliver givet videre.

Hvad er forskellen på tjekket og WSEO?+

Tjekket ser på din forside udefra. WSEO logger ind med din Google-konto, gennemgår hver eneste side på websitet, henter dine egne tal fra Search Console hver dag og måler dine placeringer dagligt. Konkurrenter og den dybe måling køres en gang om ugen, fordi den koster penge at hente. Tjekket siger, om grundlaget er i orden. WSEO siger, hvad du skal gøre på mandag.

Kom i gang

Se hvad Google
møder på din side.

Vil du hellere have hele websitet gennemgået? Se WSEO. Eller ring på 26 70 56 26.