Tilbage til vidensbanken
guide · · 10 min læsning

Søgeordsanalyse: sådan finder du de ord, der er værd at gå efter

Find de søgninger, dine kunder faktisk bruger, se hvor mange der søger, og vurder hvilke ord du kan vinde. Med Search Console og Googles egne forslag, uden dyre værktøjer.

Seotjek
Del in f @
Kort svar

En søgeordsanalyse er arbejdet med at finde ud af, hvad dine kunder faktisk skriver i Google, hvor mange der gør det, og hvilke af de ord du har en realistisk chance for at blive fundet på. Resultatet er ikke en liste på 300 ord. Det er en kort liste over de fem til femten søgninger, du bygger dine sider omkring, i prioriteret rækkefølge. Du kan lave den selv på en eftermiddag med Google Search Console og Googles egne forslag, og du behøver ikke købe et værktøj til 1.500 kr. om måneden for at komme i gang.

Det er samtidig det trin, de fleste springer over. Man skriver en side om det, man selv kalder sin ydelse, og opdager et halvt år senere, at kunderne kalder den noget andet. Tømreren skriver “tagkonstruktion”, kunden søger “nyt tag pris”. Den side rangerer aldrig, uanset hvor god den er.

De tre spørgsmål, en søgeordsanalyse skal svare på

Alt det, der følger, er metoder til at svare på tre spørgsmål om hvert enkelt ord:

  1. Bliver der søgt på det? Ikke om du synes, det er et godt ord. Om der findes mennesker, der skriver det i Google hver måned.
  2. Kan du vinde det? Hvem ligger på side 1 i dag? Er det Bolius, Trustpilot og tre landsdækkende kæder, eller er det andre små virksomheder som din?
  3. Giver det kunder? “Hvad koster et nyt tag” er en person, der er ved at købe. “Hvordan er et tag bygget op” er en person, der er nysgerrig. Begge er værd at have, men de skal ikke prioriteres ens.

Et ord, der scorer ja på alle tre, kommer øverst på listen. Et ord med 2.000 søgninger, som du ikke kan vinde, kommer ikke med overhovedet.

Trin 1: Start med de ord, du allerede bliver vist på

Den mest oversete kilde til søgeord er din egen Google Search Console. Har du haft en hjemmeside i mere end et par måneder, ligger der en liste over alle de søgninger, Google allerede har vist dig frem på. Det er ikke estimater fra et værktøj. Det er tal, Google selv har målt for netop dit website.

Åbn Search Console, vælg Effektivitet, og sorter efter Eksponeringer. Kig så efter to ting:

  • Søgninger med mange eksponeringer og få klik. Google mener, du er relevant, men du ligger for langt nede til, at nogen klikker. Det er ord, du er tættere på at vinde, end du tror.
  • Søgninger på plads 4 til 20. En side på plads 11 ligger øverst på side 2 og får næsten ingen klik. Men den har allerede bevist over for Google, at den hører til på ordet. At flytte den tre pladser er ofte et par timers arbejde. At flytte en side fra plads 40 til forsiden er et halvt års.

Har du ikke Search Console sat op, så gør det først. Det er gratis, tager ti minutter, og du kan ikke lave en ordentlig søgeordsanalyse uden. Vi har beskrevet det i guiden til at tjekke din SEO selv.

Trin 2: Udvid listen med Googles egne forslag

Google fortæller dig gratis, hvad folk søger på. Du skal bare kigge de rigtige steder.

Autoudfyldning

Skriv dit hovedord i Googles søgefelt og stop. De forslag, der dukker op, er rigtige søgninger, sorteret efter hvor almindelige de er. Prøv derefter med et bogstav efter: “tømrer a”, “tømrer b”, “tømrer c”. Og prøv med de spørgeord, dine kunder bruger: “hvad koster”, “hvor lang tid”, “kan man selv”.

Folk spørger også og Relaterede søgninger

Lav søgningen og scroll ned. Boksen “Folk spørger også” viser de spørgsmål, Google ved hænger sammen med dit ord. Klik en af dem åben, og der kommer flere. Nederst på siden står “Relaterede søgninger”. Begge dele er gode til at finde de spørgsmål, der bliver til overskrifter på din side.

Konkurrenternes titler

Søg på dit vigtigste ord og læs de ti titler på side 1. Ikke for at kopiere dem, men for at se, hvilke ord de har valgt at sætte forrest. Ligger der tre sider med “pris” i titlen, er det fordi det er det, folk søger på.

Efter det her trin har du typisk 40 til 80 søgninger på listen. Det er meningen. Nu skal den skæres ned.

Trin 3: Find ud af, hvor mange der søger

Søgevolumen er antallet af gange, et ord bliver søgt i Google om måneden. Tallet kommer fra to slags kilder:

  • Googles Keyword Planner. Ligger inde i Google Ads og er gratis, men viser kun intervaller (“100–1.000”) medmindre du har en aktiv annoncekampagne. Det er stadig den eneste kilde, der er Googles egen.
  • Tredjepartsværktøjer. Ahrefs, Semrush, Ubersuggest og lignende. De estimerer volumen ud fra klikdata og Googles intervaller. Tallene er brugbare til at sammenligne ord med hinanden, men de er skøn. Et ord med “260 søgninger” kan have 180 eller 400 i virkeligheden.

Det vigtigste at forstå om volumen i Danmark: tallene er små, og det er normalt. Ordet “søgeordsanalyse” bliver søgt cirka 260 gange om måneden. “SEO tekst” cirka 590. En amerikansk guide vil kalde det ubetydeligt. I et land med seks millioner mennesker er 260 månedlige søgninger på et ord, hvor den søgende har et konkret problem, en rigtig god forretning at ligge øverst på.

Og de lange søgninger, dem med tre til fem ord, har ofte ingen volumen i noget værktøj og bliver alligevel søgt. “Tømrer Amager nyt tag pris” står til nul overalt. Den bliver søgt. Værktøjerne er bare ikke fine nok til at se det.

Trin 4: Sortér efter hensigt

To søgninger med samme volumen kan være vidt forskellige værd. Forskellen er, hvad den søgende vil.

  • Købssøgninger: “tømrer Amager”, “nyt tag pris”, “vvs akut”. Personen er klar til at ringe. Få søgninger, høj værdi. Det er dem, dine ydelsessider skal bygges på.
  • Informationssøgninger: “hvordan skifter man en tagsten”, “hvor lang tid holder et tegltag”. Personen vil vide noget. Mange søgninger, lav værdi lige nu, men det er dem, der bygger tillid og giver links. Det er dem, dine blogindlæg skal bygges på.
  • Navnesøgninger: “Bolius tag”, “Silvan tagsten”. Personen leder efter en bestemt virksomhed. Dem springer du over, medmindre det er dit navn.

Du kan se hensigten ved at kigge på, hvad Google viser i dag. Er side 1 fuld af firmaer med telefonnummer og et kort, er det en købssøgning. Er den fuld af guides og “sådan gør du”, er det en informationssøgning. Google har allerede regnet det ud for dig, og du skal skrive den type side, Google viser. En ydelsesside kan ikke vinde et ord, hvor Google har besluttet, at folk vil have en guide.

Trin 5: Vurder, om du kan vinde

Det er her, de fleste søgeordsanalyser går galt. Man vælger de ord med højest volumen og skriver sider til dem, uden at se på, hvem man skal slå.

Søg på ordet og kig på side 1. Stil dig selv to spørgsmål:

  • Hvem ligger der? Er det landsdækkende medier, store kæder og Wikipedia, kommer du ikke ind i år. Er der bare én lille virksomhed på side 1, er der plads til en til.
  • Hvor gode er siderne? Åbn de tre øverste. Er de tynde, gamle eller skrevet til hele landet, mens du kan skrive én, der er bedre og mere lokal? Så er ordet dit at tage.

Et ord med 90 søgninger, du kan vinde inden for tre måneder, er mere værd end et ord med 900, du aldrig kommer i nærheden af. Og de lokale varianter, “elektriker Nørrebro” frem for “elektriker”, er næsten altid der, hvor en lille virksomhed kan vinde. Vi har skrevet mere om, hvorfor de fleste små sider ikke rangerer, i Hvorfor ranker min hjemmeside ikke.

Trin 6: Prioritér, og giv hvert ord én side

Nu har du volumen, hensigt og en vurdering af konkurrencen for hvert ord. Sortér listen sådan her:

  1. Ord du allerede ligger på plads 4–20 på. Kortest vej til klik. Udbyg den side, der allerede rangerer.
  2. Købssøgninger med lav konkurrence. Typisk de lokale. Én ydelsesside pr. ord.
  3. Informationssøgninger, dine kunder stiller. Ét blogindlæg pr. spørgsmål, der linker videre til ydelsessiden.
  4. Alt andet. Gem listen. Kig på den igen om seks måneder.

Reglen om én side pr. ord er vigtigere, end den lyder. Har du både en ydelsesside og et blogindlæg, der begge går efter “nyt tag pris”, vælger Google én af dem, ofte den forkerte, og den autoritet, du bygger op, fordeler sig på to sider i stedet for at samle sig på én. Det kaldes kannibalisering, og det er en af de mest almindelige grunde til, at en side hænger fast på plads 8 til 15.

Når listen er klar, er næste skridt at skrive siderne. Det har vi en selvstændig guide til: SEO-tekst: sådan skriver du en side, der rangerer. Og ordet skal ind i sidens titel, som vi gennemgår i guiden til metatekst.

Sådan gør du det automatisk

Alt ovenfor kan laves i hånden i et regneark. Problemet er ikke at lave det én gang. Problemet er, at tallene flytter sig hver uge, og at ingen åbner regnearket igen efter den første måned.

Det er præcis det, vi har bygget WSEO til. Det henter dine egne tal fra Search Console, samler søgningerne på plads 4 til 20 for sig og regner ud, hvor mange klik hver enkelt ville give, hvis den rykkede. Det finder automatisk de steder, hvor to af dine sider slås om det samme ord, og siger, hvilken der bør vinde. Og i stedet for en tabel får du ét sted at begynde: hvilken side, hvilken søgning, og tre trin i den rækkefølge, de skal gøres.

Det er de samme spørgsmål som i denne guide. De bliver bare besvaret hver uge, uden at du skal åbne regnearket.

Prøv WSEO gratis i fire dage Tjek din side gratis først

Spørgsmål og svar om søgeordsanalyse

Hvor mange søgeord skal jeg gå efter?

Færre, end du tror. En lille virksomhed med fem ydelser har brug for fem til ti hovedord, ét pr. ydelsesside, plus de spørgsmål, kunderne stiller, som blogindlæg. Tyve ord er rigeligt at holde øje med det første år.

Hvor ofte skal analysen laves om?

Hovedlisten holder et års tid. Men Search Console-delen, altså hvilke ord du bliver vist på og hvor du ligger, bør du kigge på hver måned. Det er der, de nye muligheder dukker op, typisk som en søgning, du aldrig havde tænkt på, hvor du pludselig ligger på plads 9.

Hvad hvis mit ord har nul søgninger i værktøjet?

Så er det enten for langt til, at værktøjet kan måle det, eller også bruger kunderne et andet ord. Tjek det med autoudfyldning: dukker det op som forslag i Google, bliver det søgt. Gør det ikke, så find det ord, Google foreslår i stedet.

Læs også

Mere fra vidensbanken